Om os

Ejendomsmæglerfirmaet Amager Bolig formidler køb og salg af andelsboliger, ejerlejligheder, villaer og kolonihavehuse. Firmaet er desuden specialiseret i haveforeningshuse.

Indehaverne Preben Larsen og Christian Larsen har i årtier haft deres gang på øen, hvor de begge også bor. Ud over en vidtstrakt erfaring med bolighandel har de to indehavere derfor et uundværligt lokalkendskab, der begejstrer både købere og sælgere.

Begge har haft en lang karriere i en større mæglerkæde inden opstarten af Amager Bolig i 2008. Med et kendskab til hver en villavej og hver en opgang på øen og ikke mindst hårdt arbejde gennem finanskrisen, er Amager Bolig i dag et etableret navn når det kommer til valget af ejendomsmægler på Amager.

Kilden til Amager boligs eksistens er skabt via en lang række succesfulde bolighandler og ikke mindst en anerkendelse af vores arbejde fra vores kunder. Vores største ønske er at kunne kalde dig ”en af vores trofaste ambassadører” og føje dig til rækken af vores tilfredse kunder. (Læs referencer)

Senest har Amager Bolig i efteråret 2015 udvidet forretningen med en butik mere i Dragørs gamle bydel, hvor vi med en suveræn beliggenhed ved havnen kan tilbyde byens bedste udstilling til de boliger vi har til salg.

Når du handler med os, kan du forvente et engageret team bestående af voksne mennesker der sætte en dyd i at gøre op med den ”smarte ejendomsmægler”. Vi møder kunderne hvor de selv er, og er opmærksomme på vores fremtoning og adfærd over for alle der ofrer tid på os. Vores rådgivning er velovervejet og foregår i samspil med vores kunder, da ejendomsmarkedet altid er i forandring og ikke to handler er ens.

Amager Bolig er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening. (www.de.dk)

Ejendomsmæglervirksomheden har tegnet ansvarsforsikring via Tryg, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup på vilkår fastsat af Dansk Ejendomsmæglerforening.

Både Christian Larsen og Preben Larsen er registrerede ejendomsmæglere.