logo
image 01
image 02
image 03
købsaftale underskrevet
Hf. Engly 76, 2300 København S
Byg om, byg til eller byg nyt. - Et glimrende alternativ til en 3 værelses lejlighed til køberen, der har hænderne skruet rigtigt på?

Velplaceret og godt inde i den hyggelige haveforening Engly finder du Engly 76. Du er tæt på foreningens parkeringsplads, uden at være genret af den, ligesom foreningen fællesarealer med bl.a. legeplads også ligger lige om hjørnet. Foreningen har helårsstatus og ligger på en grund lejet af Københavns Kommune med en rullende 30 årig kontrakt, hvorfor flere af foreningens beboere også har bygget nyopførte ejendomme.
Gå en tur forbi, på de små grusstier og oplev den afslappede og hyggelige stemning i haveforeningen - en oase hvor alt ånder fred og idyl og stadigvæk kun 10 minutter fra Rådhuspladsen, tæt på Metro, den nye Amager Strandpark.. 

Selve huset fremstår som pudset træhus med termoruder og nyere betontegltag. Rundt om huset er etableret små flisebelagte terrasser / solkroge. Indvendigt trænger det til istandsættelse. Du træder ind i rummelig fordelingsentre, herefter 2 soveværelse som ligger en-suite. Rummeligt spisekøkken med udgang til baghaven. Badeværelse med brus og hvid sanitet samt en dejlig stor stue. På grunden er etableret et stor skur / garage.

Selve grunden er ca. 270 kvm og kan bebygges med 30% (ca. 80 kvm. - alt herover kræver en dispensation fra kommunen) Til gengæld har man mulighed for at placere huset på grunden så man får en skøn vestvendt have. Byggehøjden er i følge lokalplanen 4.5 m.